Kendskab giver venskab

Klokken er lidt over ni om morgenen, og de gule busser glider hen over landet. Fra Tønder mod Vollsmose, fra Hørsholm mod Vesterbro og fra Skjern mod Gellerup. Fyldt med de godt 170 danske unge, jeg i så lang tid har forsøgt at overtale til at være med på ideen om at række hånden ud mod unge fra en anden kultur – på trods af egne fordomme og angst for alt det fremmede.
Flere af de unge kender nemlig fortrinsvis nydanske unge fra medierne og fra egne forestillinger om mennesker, der er anderledes end dem selv. Mange havde en forestilling om, at nydanskere generelt ønsker at holde sig for sig selv – og er uinteresserede i at møde danskere.

Også blandt de nydanske unge var det svært at få nok til at melde sig til. Flere gange hørte jeg de unge sige, at de tvivlede på, at de danske unge havde lyst til at være sammen med dem.
Igen og igen hørte jeg altså både danske unge og nydanske unge give udtryk for dårlige forventninger, frygt og fordomme over for hinanden. Men efter flere besøg på skoler landet over for at fortælle om projektet, var der alligevel 350 danske og nydanske unge, der var klar til at åbne deres hjem for hinanden – og det midt under Ramadanen.
Nu skulle de så mødes to og to for på skift at være gæst i hinandens liv.

Hvordan vejret var den morgen i oktober 2007, husker jeg ikke. Ej heller hvad jeg fik til morgenmad, eller om jeg overhoved kunne spise noget. Men følelsen af at være vagt og spændt med en del uro i maven, mærker jeg stadig den dag i dag, når jeg tænker tilbage på det journalistiske projekt “Unge møder Unge”, jeg gennemførte dengang – et år efter Muhammedkrisen.

Forinden havde jeg oplevet, hvordan krisen havde skabt både vrede og afmagt hos nogle nydanske kvinder over for danskere og det danske samfund. På samme måde havde jeg – som mange andre – målløs og magtesløst set billeder af brændende danske flag og hørt en offentlig tone mellem danskere og nydanskere, der blev skarpere og skarpere.

Jeg ville nu med aktiv, konstruktiv journalistik give unge danskere og nydanskere mulighed for at få et større kendskab til hinanden og til hinandens kultur for på den måde at hele sårene og få bygget et nyt fundament at komme videre på. Sammen.

Journalistik med mening

Efter mødet skrev de unge en stil om deres oplevelse. Emil Eriksen fra Hasseris Gymnasium skrev dengang:

Jeg blev for nogen tid siden slået ned af en gruppe indvandrere. Efter overfaldet har jeg haft en ufrivillig usikkerhed over for nydanske unge. Men efter mødet med min nydanske makker, Yasin, er jeg kommet videre.
Yasin sagde til mig: “Det er de samme, der laver ballade. De fleste af os er gode nok.” Da jeg kom hjem til mig selv efter mit besøg hos Yasin, modtog jeg en sms fra ham, hvor der stod: “Godnat min ven”.
Medierne sætter udelukkende fokus på de få, der laver ballade. Lad være med at dømme andre ud fra et fåtals udskejelser. Giv det enkelte individ en chance. Ofte er der mere der samler os, end skiller os. Ofte kan vi lære af forskellene.

Der var mange unge som Emil, der fik sig en øjenåbner uden om mediernes filter. Resultatet blev overvældende. Hele 73 procent af de unge fik et mere positivt indtryk af hinanden. 87 procent ville gerne mødes igen. I de to dage mødet varede, talte jeg med journalister, så nyheden kom ud til redaktionerne, og ringene kunne spredes.

Men det var ikke bare de unge, der fik en god oplevelse. Det gjorde jeg også. Her oplevede jeg, hvordan jeg virkelig var med til at gøre en positiv forskel med et stykke arbejde, der derfor også gav mening for mig.

Farver briller mørkere

Siden blev jeg mere interesseret i, hvordan vores journalistik kan påvirke og farve menneskers syn på hinanden. Hvordan du og jeg som journalister – uden at ville det – kan komme til at puste til menneskers fordomme om hinanden og på den måde være med til at skabe et samfund, hvor angsten kommer til at stå i vejen for at kunne mødes og lytte til hinanden. Og skygge for, at vi hver især kan udvikle os.

Psykologisk forskning viser, at vi mennesker af natur er fordomsfulde over for dem, der er meget anderledes end os selv: Mænd – kvinder, liberale – venstreorienterede, jægere – vegetarer, rige – fattige osv. Langt de fleste af os ser hinanden gennem et par briller, og er vi som journalister ikke bevidste om det og de mekanismer, der forstærker fordomme, kan vi nemt komme til at farve brillerne endnu mørkere.

Som journalister er vi ofte underlagt skarpe arbejdsbetingelser. Det skal gå hurtigt, og så er der risiko for, vi falder tilbage og sætter autopiloten i gang. Det kan føles hurtigere og nemmere at lade de samme stramme rubrikker, de samme forudsigelige konklusioner og de samme historier, der beskriver mennesker i stereotyper og unuancerede vendinger. Alt sammen noget, der er med til at forstærke fordomme og misforståelser i stedet for at skabe klarhed.

Men hvad gør vi så?
Selvfølgelig skal vi fortælle, når der problemer i ghettoerne, når kontanthjælpsmodtagere ikke vil arbejde, eller når bankdirektørerne tømmer kasserne. Men vi skal også fortælle, når entreprenøren laver socialt arbejde, når langtidssyge hungrer efter et job, eller når nydanske og danske naboer hjælper hinanden.

Og så skal vi så meget andet. For der er masser af måder at nuancere på. Blandt andet ved at lave de klassiske kritiske historier på en ny måde. Men hvordan?

TrustJournalism – ny konstruktiv metode

Med udgangspunkt i psykologisk forskning om fordomme og forståelse, har jeg udviklet TrustJournalism, der er en metode inden for konstruktiv journalistik, der giver dig journalistiske redskaber til at nuancere debatten og fremstillingen af mennesker, samtidig med du peger på holdbare løsninger. 

Både du og jeg kan gøre en positiv forskel med blot nogle få justeringer og de rigtige konstruktive redskaber i den journalistiske værktøjskasse.

De redskaber, jeg har udviklet til formålet, er:

NUANCEKOMPAS
Nye konstruktive arbejdsmønstre i hverdagen.

Hver gang du laver en journalistisk historie, gennemgår du nogle faser – fra idéudviking til færdigt produkt. Du vinkler, formulerer dig, vælger cases mm. Alle journalistiske discipliner, der sidder på rygraden.

Sammen med dem sidder desværre ofte nogle traditionelle tankemønstre, der nemt kan komme til at forstærke fordomme og bevirke en stigmatisering af mennesker.

Den slags tankegange eller arbejdsmønstre kalder jeg for ”journalistiske fodfejl”, og dem risikerer du at snuble i, med mindre du bliver bevidst om dine egne arbejdsrutiner.

Med Nuancekompasset bliver du på en overskuelig måde bevidst om de journalistiske fodfejl, og hvordan du undgår dem. Brug Nuancekompasset til at navigere efter i dit daglige arbejde, så du i stedet får nogle nye og konstruktive arbejdsrutiner, der nuancerer og inkluderer, samtidig med at de peger på holdbare løsninger.

KLARHEDSINTERVIEW
Forståelse frem for fordømmelse.

Hvis du gerne vil skabe historier, der kaster lys over handlinger, der ellers nemt kan være med til at fordømme mennesker, er du nødt til at tage autopilot-brillerne af, hver gang du laver et interview og i stedet stille åbne og nysgerrige spørgsmål. Du skal lytte og bringe dyrekøbte erfaringer i spil, som kan være med til at pege på holdbare løsninger.

For at gøre det lettere at komme i gang, har jeg udviklet en model til det, jeg kalder et Klarhedsinterview.
Formålet med Klarhedsinterviewet er at sikre, at du kommer helt ind til historiens kerne – og derved får skabt klarhed omkring alle de relevante aspekter.

Med Klarhedsinterviewet kan du på en gang lave dybe menneskelige historier, der udrydder misforståelser, og samtidig være med til at finde holdbare løsninger.
Hvis du har det bare lidt som mig, så vil du føle en stor tilfredsstillelse ved at interviewe på denne måde.

RELATIONSBRO
Forebyg konflikter med aktiv journalistik.

Du får med Relationsbroen et journalistisk redskab, der gør dig i stand til virkelig at mærke, at du gør en positiv forskel. Skridt for skridt gør Relationsbroen det nemt for dig at engagere din modtager og give en oplevelse, mange vil tage med sig videre i livet.
Som med mit projekt ”Unge Møder Unge” kan du skabe en bro mellem to parter og give mennesker mulighed for enten at komme videre efter en konflikt eller for at få et dybere kendskab til hinanden.

På den måde er du med til at forebygge konflikter eller hele sår og give hver enkelt mulighed for at udvikle sig gennem positive relationer. I lokalsamfundet eller på landsplan.

Dit valg

Der er meget tale om konstruktiv journalistik, der peger på løsninger. Naturligt nok, for det er bestemt vigtigt, at vi som journalister har fokus på, at journalistik ud over at udpege udfordringer, samtidig kan være med til at finde løsninger. Og konstruktiv journalistik kan mere end det.

I stedet for at lade konflikt, sensation og unuancerede historier være ledetråden i journalistik, kan du med nuancerende konstruktiv journalistik være med til at inspirere mennesker til at tage ja-brillerne på over for hinanden, så de ser mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Du kan skabe klarhed i stedet for at misfarve.

Og du kan være med til at skabe forståelse og relationer mellem mennesker, der ellers ville gå en stor bue uden om hinanden.

Om det er journalistens opgave vil jeg lade være op til dig. For mig giver det mening, og det er netop derfor jeg holder af vores fag.

God arbejdslyst!

Lotte Rosdahl
Journalist, motivator og idékvinde 

Læs mere om TrustJournalism her www.lotterosdahl.dk

Kendskab giver venskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *