Fra positiv til løsningsorienteret journalistik
Vi skal være meget bevidst om vores begrebshygiejne, når vi diskuterer Konstruktiv Journalistik

Af Fred Jacobsen, Lokalredaktør, Ugebladet Hørsholm

Det er lidt interessant at huske tilbage på, hvordan reaktionen var, da DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup i december 2008 satte begrebet Konstruktive Nyheder på dagsordenen med en kronik i Politiken.

Lad mig i uprioriteret rækkefølge nævne nogle af de ord, der blev knyttet til begrebet:

  • positiv journalistik
  • løsningsorienteret journalistik
  • ”news you can use”
  • glad journalistik
  • optimistisk journalistik

Fortalere for konstruktiv journalistik blev angrebet for at ville lave lallegladjournalistik og for at ville tegne et pænt billede af en virkelighed, der ofte kan være grim (Lisbeth Knudsen).

Og at journalistikken ikke skal være en del af det hold, der løser samfundets udfordringer (Michael Dyrby).

Der kan være flere årsager til denne mest afvisende reaktion:

  • at en traditionel og fast cementeret professionsopfattelse af, at de klassiske nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation – blev forstyrret
  • at helt almindelig konkurrencetankegang gjorde, at medieledere nødigt ville hægte sig på en prominent konkurrents/kollegas idéer

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der var medier, der tog de ”nye” tanker til sig og gjorde dem til en del af deres redaktionelle koncept (JydskeVestkysten, Fynske Medier mv).

Begrebshygiejne!

Diskussionerne om Konstruktiv Journalistik led og lider fortsat af, at aktørerne ikke taler samme sprog. Kommunikativt var og er der mange, som ikke helt nåede og når hinanden, fordi billederne på de respektive nethinder er for forskellige.

Jeg synes derfor, at det er afgørende vigtigt for den videre debat og for udvikling af begrebet Konstruktiv Journalistik, at der arbejdes med, hvad jeg vil kalde begrebshygiejne: At forskningen, uddannelserne og ikke mindst de redaktionelle ledere og journalisterne selv finder frem til en fælles forståelse for, hvad Konstruktiv Journalistik er.

Netop begrebshygiejnen var den egentlige motivation for den masterafhandling, som jeg i 2010 færdiggjorde i forbindelse med studiet Master i Redaktionel Ledelse på Syddansk Universitet.

I afhandlingen konfronterer jeg en række redaktionelle topledere med nogle af de mærkater, der i diskussionen er blevet hæftet på begrebet Konstruktiv Journalistik og beder dem om at acceptere/afvise, hvad de synes rammer bedst, når vi taler Konstruktiv Journalistik.

Journalistik med en udvej

Den definition, som syv redaktionelle topledere, som blev interviewet i denne kvalitative undersøgelse, bedst kunne samles omkring, var at definere Konstruktiv Journalistik som løsningsorienteret journalistik forstået som journalistik, der ikke går efter at løse et givent problem, men giver læserne, lytterne og seerne en idé om, hvordan et givent problem kan løses.

Journalistik med en udvej, om man vil.

Hvorfor er det så vigtigt at vide, hvordan redaktionelle ledere opfatter Konstruktiv Journalistik?
Det er vigtigt, fordi både forskning og erfaring viser, at et stærkt lederfokus har en stor indflydelse på, hvordan redaktionelle medarbejdere opfatter journalistik i en given organisation.
Professionsopfattelsen er meget stærk blandt journalister, og dermed også de normer – og nyhedskriterier – der er knyttet til at udøve faget.

Stærke og vedholdende journalistiske ledere kan dog påvirke disse normer.
Derfor er det absolut væsentligt at vide, hvordan de redaktionelle ledere definerer en størrelse som Konstruktiv Journalistik.

P4 Københavns benspænd

Jeg vil forsøge gennem et enkelt eksempel at beskrive, hvorfor det er vigtigt at være bevidst om, at der er en vis hygiejne omkring begrebet Konstruktiv Journalistik.

P4 København, hovedstadens regionale DR-radiostation, besluttede sig for i en uge i begyndelsen af oktober 2013 at lave P-journalistik, hvor P’et står for positiv.

Anledningen til initiativet var en henvendelse fra en lytter, som skrev følgende i en mail:
”Hej – har lige siddet og hørt P4 på vej ind til København – og hørt alle de triste og forfærdelige nyheder, som aviserne er fyldt med. Jeg ved godt, at bad news sælger bedre end good news – men det kan altså godt blive for trist, alvorligt og kedeligt og surt. Kunne P4 derfor ikke en uge KUN fokusere på de gode og sjove nyheder, så ville vi alle sammen smile meget mere.”

”Vi begyndte med at gå efter den gode historie. I stedet for at kalde den for en positiv historie, kunne vi lige så godt have kaldt den konstruktiv eller løsningsorienteret. Man kan sige, at det er ordet løsningsorienteret, der efter ugen blev hængende,” fortæller redaktionsleder Mads Jensen, P4 København.

På baggrund af lytterhenvendelsen besluttede man sig for at give sig selv et journalistisk ”benspænd”.

Det gik ud på, at de emner, man ville satse på til fladen, morgenens sendetid mellem de faste nyhedsudsendelser, skulle mærkes med et P for positiv.

”Det skulle være historier, som vi i forvejen ville prioritere ud fra vores gældende nyhedskriterier. Vi gav dem bare en anden, positiv og konstruktiv vinkel,” siger Mads Jensen.

Glasburet

Det resulterede blandt andet i, at en debat mellem to personer kom til at foregå meget anderledes end den plejer.

I en sag om for eller imod privatskoler, blev to debattører med modsatrettede holdninger inviteret i studiet.

Første skridt var en ”traditionel” debat, hvor standpunkterne blev luftet. Som man nu plejer i den slags historie, der har et element af konflikt i sig.

Dernæst blev de to debattører placeret i et glasbur, hvor de blev bedt om at snakke med hinanden om, hvad de kunne blive enige om og hvad der kunne være en løsning på striden.

Undervejs stak reporterne mikrofonen ind til debattørerne for at høre, hvordan det stod til i processen.
Efter halvanden time blev de to personer så taget ind i studiet igen, hvor de så blev bedt om at fortælle, hvad de kunne enes om.

Et tilsvarende forløb foretog P4 København i samme uge med to politikere fra Frederiksberg, hvor der var stor uenighed efter en lang og dramatisk budgetdebat.

Også de blev efter den klassiske konfrontation bedt om at tage en tur i buret for at nå frem til nogle enigheder og evt. forslag til løsninger.

P-ugen satte sig sine spor
Efter en uge blev P’et lagt på hylden og der kom et kommunalvalg forbi. P-ugen har dog sat sig sine spor.

Mads Jensen: ”Vores reporterteams diskuterer ofte, hvordan de kan bruge erfaringerne. For det virkede. Den med at bede folk finde enigheder imellem to interviews er en metode, vi kan og vil bruge igen. Det var et meget konkret resultat,” fortæller Mads Jensen.

Han mener ikke, at hverken P’et eller den konstruktive tilgang kan stå alene.

Det er metoder og vinklinger, som nødvendigvis skal kobles op på de kriterier, redaktionen på P4 København i forvejen arbejder efter. Det er væsentlighed, regionalitet, aktualitet, identifikation og fascination.

Læg mærke til, at hverken sensation og konflikt er en del af denne journalistiske arbejdsplads’ nyhedskriterier.

Eksemplet fra P 4 København er interessant, fordi de med deres eksperiment begrebsmæssigt lander et andet sted end de startede.

Da jeg første gang læste om initiativet på journalisten.dk, strejfede denne tanke mig: ”Åh nej, skal vi nu til at starte forfra med at få renset ud i begreberne? Bliver Konstruktiv Journalistik nu ligestillet med positiv journalistik eller noget andet, som kan afspore debatten?”

Baggrund for ovenstående bekymring er, at begrebet Konstruktiv Journalistik i min optik – og dokumenteret gennem undersøgelserne i førnævnte masterafhandling – ikke er et kriterium, men nærmere en vinkling.
En forlods vinkling på den ”positive” historie som den gode historie er derfor ikke den rigtige måde at gribe en historie an på. For så siger vi jo samtidigt, at en historie ikke må være ”grim” eller ”dårlig”, for nu at bruge nogle andre ord.

Det er ikke det, det handler om. Gør man det, forbryder man sig mod det, der er journalistikkens DNA, som er, at udgangspunktet skal være kritisk, der skal være en undren, en indignation og en nysgerrighed på at fortælle en historie eller et sagsforhold, der er relevant at få fortalt.
Sagt på en anden måde: Der skal være en mere vægtig grund til at tage fat på en journalistisk fortælling end blot det, at den skal være ”positiv”.

Men den kan jo godt blive konstruktiv, hvis blot man i den redaktionelle proces husker at have med i overvejelserne, hvordan man – ud fra de anerkendte og velfungerende journalistiske kriterier – kan være med til at tilvejebringe en vej ud af den problemstilling, der var anledningen til at tage fat på historien.

Der er for mig at se derfor al mulig grund til at være stringent i anvendelsen af ordet Konstruktiv Journalistik, fordi alt for mange forskellige begreber kan trække den nødvendige seriøsitet og legitimitet ud af de diskussioner, som vi jo gerne vil have.

Begrebet løsningsorienteret skal i den forbindelse forstås som en redaktionel overvejelse om, samtidigt med at beskrive en given relevant problemstilling, også at overveje metoder for at synliggøre, hvordan sådan en problemstilling kan løses.

Ikke nødvendigvis ved, at brugerne gennem journalistikken præsenteres for en bestemt udgang på historien, men ved at indsamle muligheder for, hvordan en løsning kan findes.

Glasburet i casen fra P4 København er et eksempel på, hvordan man har lagt et element af refleksion hos interview”ofrene” oven i et ellers traditionelt interview for at afsøge muligheden for noget andet – og mere konstruktivt – end en meningsudveksling mellem to, der er uenige.

Udgangspunktet var her den gode, positive historie.

Det endte med det mere ”terrængående” begreb løsningsorienteret journalistik.

Fra positiv til løsningsorienteret journalistik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *